For Employers
El- ingeniør


NOV
4 days ago
Posted date
4 days ago
N/A
Minimum level
N/A
Full-timeEmployment type
Full-time
OtherJob category
Other
JOB DESCRIPTION

Om rollen

Vil du arbejde tæt på produktionen og være med til at sikre drift, fejlfinding og videreudvikling af vores maskiner?

Vi søger to engagerede el-ingeniører, der trives i et praktisk og hands-on arbejdsmiljø og har lyst til at arbejde med automation, programmering og maskinændringer.

I rollen vil du få en central position i den daglige drift, hvor du samarbejder tæt med elektrikere, teknikere og eksterne partnere for at sikre stabile, sikre og fremtidssikrede løsninger.

Om virksomheden

Hos NOV leverer vi sikre, højkvalitets- og teknologidrevne produkter, services og support, som er afgørende for den globale energibranche. Vores mission er enkel: vi driver den industri, der driver verden.

I NOV's forretningsenhed Subsea Production Systems (SPS) styrker vi energisektoren med passion, ekspertise og fremadskuende løsninger. Vi udvikler pålidelige og effektive produkter til subsea energiproduktion, som styrker vores kunders energiprojekter. Med stærke rødder i offshore olie- og gasindustrien er vi samtidig i front inden for fremtidens teknologier såsom vandbehandling, ammoniaklagring, CO₂-injektion og vindenergi - og bidrager dermed til at reducere CO₂-udledningen og understøtte den grønne omstilling.

SPS har hovedkontor i Brøndby, Danmark, med produktionsfaciliteter i Kalundborg (DK), Porto do Açu (BR), Glenrothes (UK) samt kontorer i Stavanger og Oslo (NO), Rio de Janeiro (BR) og Houston (USA). Globalt består vores team af omkring 1.500 dedikerede medarbejdere, som er en del af NOV's samlede arbejdsstyrke på cirka 34.000 ansatte.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag i et teknisk stærkt produktionsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Tæt samarbejde med erfarne elektrikere og eksterne specialister
  • Arbejde med moderne automations- og drive-systemer
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Fast arbejdssted og fleksible arbejdstider


Primære arbejdsopgaver

  • Assistere vores elektrikere med fejlfinding og problemløsning på maskiner og anlæg
  • Identificere og foreslå alternative komponenter, når eksisterende komponenter udfases
  • Udføre mindre programmeringsopgaver inden for PLC og HMI
  • Deltage i større maskinændrings- og ombygningsprojekter i samarbejde med eksterne partnere
  • Bidrage til løbende optimering af automationsløsninger og maskinsikkerhed
  • Medvirke til teknisk dokumentation og forbedringsinitiativer


Kvalifikationer og faglige kompetencer

  • Uddannelse som el-ingeniør, el-tekniker, elinstallatør, eller tilsvarende relevant teknisk baggrund
  • Erfaring med Step 7 Manager
  • Erfaring med Siemens TIA Portal
  • Erfaring med WinCC og WinCC Flexible
  • Erfaring med Siemens drive-systemer (AC og DC)
  • Praktisk erfaring som elektriker
  • Stærk forståelse for automationskomponenter og el-tekniske systemer
  • Kendskab til gældende standarder, herunder DS/EN 60204-1 og DS/HD 60364
  • Kendskab til E-Plan er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til vedligeholdelsessystemet PM5 er en fordel, men ikke et krav


Personlige kompetencer

  • Praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaver
  • Gode samarbejdsevner i forhold til både interne kollegaer og eksterne leverandører
  • Struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • Selvstændig, men samtidig en stærk teamplayer


Hvorfor blive en del af os?

Vi tilbyder et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor udvikling, innovativ tænkning og løbende forbedringer er en naturlig del af den måde, vi arbejder på. Som en del af vores team får du mulighed for at udvikle dig fagligt gennem varierede og udfordrende opgaver, understøttet af erfarne kolleger og en kultur, der værdsætter læring og udvikling.

At blive en del af NOV betyder, at du bliver en del af en formålsdrevet organisation med fokus på operationel ekspertise, bæredygtighed og langsigtede karrieremuligheder.

Hos NOV Subsea Production Systems får du en vigtig rolle i leveringen af pålidelige og effektive subsea-løsninger, der imødekommer nutidens energibehov og bidrager til at forme en mere bæredygtig fremtid.

Bliv en del af os og gå beyond for at forme fremtidens energi.

Fordi energi betyder noget.
Related tags
-
JOB SUMMARY
El- ingeniør
NOV
Kalundborg
4 days ago
N/A
Full-time

El- ingeniør